Theisens Papirværk – Restaurering: 90.- 91. arbejdsdage den 23. og 30. august 2019.

 Den selvejende institution Theisens Papirværk

Jydevænget, Nyråd Vordingborg Købstads jorder Vintersbølle Skovvej 52, 4760 Vordingborg

90.- 91. arbejdsdage den 23.8 og 30.8. 2019.

Se Theisens Papirværk på Facebook!

Fast driftstilskud: På et møde 19.8. vedtog bestyrelsen for Museumsforening Sydsjælland og Møn at yde DSI Theisens Papirværk et årligt driftstilskud. Årsagen er, at det var museumsforeningens formand John Holmer og (senere) sekretær Per Ole Schovsbo, der for nogle år siden havde indkaldt til møder om dokumentation og istandsættelse af møllehuset. Og da interessen var stor, er det lykkedes at fastholde projektets ide og målsætning i de forløbne år i lokalområdet og hos den daværende ejer af møllehuset, Michael Sammy Nielsen, Lokalhistoriske Forening for Vintersbølle/Nyråd, Lokalrådet for Nyråd, Vordingborg Kommune, Entreprenør Peter Larsen og et antal fonde. Men ikke mindst blandt bestyrelsen for Den selvejende Institution og bestyrelsen for Støtteforeningen samt den frivillige og uorganiserede arbejdsgruppe der hver anden fredag troligt giver en skalle på Theisens Papirværk.

Projektets resultater: Vi startede projektet helt uden midler og har ikke desto minde været i stand til i løbet af årene at modtage den tidligere ejers enestående donation: møllehus og parcel, rydde tomten efter det nedbrændtes stuehus på naboparcellen, afdække, sikre og afstive det bevaringsværdige møllehus som vi også har dokumenteret (bygningsmæssigt og historisk) og samle fondsmidler til et professionelt restaureringsforslag. Ligeledes har vi samlet midler til en arbejdsplads med pavillon, værktøjer, arbejdsredskaber og materialer samt et næsten færdigt multtoilet.

Fondene: Vi har søgt store fonde om midlerne til det professionelle restaureringsforslag, men de har hidtil givet afslag, fordi de anser projektet for at være for lokalt i forhold til deres nationale fundatser. Det giver os som ansøgere visse problemer, fordi national kulturhistorie som regel er lokalt forankret. Derfor skal vi i næste ansøgningsrunder fortælle fondene, at Theisens Papirværk er det sidste af sin art i Danmark, der er bevaret og at det derfor er både en del af Vordingborgs og af nationens industrihistorie.

Værket blev som nævnt anlagt omkring 1800 som hørmølle under Køng Fabrik, der var tidens store linnedvæveri og blev kgl. hofleverandør. 1833 ombyggedes møllen til et kludepapirværk der forsynede hele Sydsjælland og Møn med pakpair. I 1876 blev den en meget lokal kornmølle og efter 1900 genhusede den samfundets svageste familier indtil begyndelsen af 1960’erne.  Det restaurerede møllehus bliver derfor et fortællersted med mange lokale og nationale historier for fastboende, skolebørn og turister – i sammenhæng med den formidling der allerede gennemføres i Vintersbølle/Nyråd og Papirmuseet i Silkeborg -  uden sammenligning i øvrigt..

Vi må derfor appellere til vore ca. 82 modtagere af nyhedsbrevet: spred budskabet om Theisens Papirværk til venner, sponsorer, kommune og fonde så vi kan komme videre med møllehusets istandsættelse!

Men til arbejdsdagene:  Fredag den 23.8. mødtes Jørgen Larsen, Lars Lyngskov og Johnny Madsen for at tække taget færdigt med aluprofiler og beklæde den vestlige gavl af multtoilettet med profilbrædder. Arbejdet blev afsluttet den følgende fredag den 30.8. hvor alle var mødt med undtagelse af Bjørn Jensen, der er sygemeldt. Arbejdet med maling af borde-bænkesættene blev videreført og materialer til toilettet gulv, inventar og udluftningskanal var indkøbt og blev lagt i depot til næste arbejdsdag, hvor der kun kommer kun en beskeden arbejdsstyrke, fordi flere af gruppens medlemmer tillader sig at tage på ferie. 

En særlig udfordring på arbejdsdagen 30.8. var tilpasningen og monteringen af en revledør. Lars Lyngskov havde som professionel trælastmand igen indkøbt de rigtige materialer som bygningstræ, beslag, skruer og revler der passede perfekt til multtoilettets bygning og til døren der blev udtænkt og udført af Jørgen Larsen og Per Ole Schovsbo. Sidstnævnte havde fjerne erindringer om tilsvarende arbejder i årene frem til 1963, hvor han var i lære som tømrer. Resultatet blev ikke desto mindre ret overbevisende.

På næste arbejdsdag færdiggøres yderbeklædningen og  døren og der lægges gulv i bygningen, hvis vi når så langt. Frilægning af pigstensbrolægningen langes møllehusets facader mod nord og syd, sortering, afrensning og stabling af løse mursten kan vi også tage fat på. En udjævning af området omkring bygningen er på dagsordenen så regnvandet kan løbe bort fra murværket.

Undersøgelserne af værkets historie fortsætter og vi bliver hele tiden klogere.

Hørmøllen: Brydningen af hørren er foretaget af en mekanisk brydemaskine med valser, der har mindet om de maskiner man brugte til at knuse sukkerrør på De vestindiske Øer. Denne type blev brugt på Køng Fabrik i 1780’erne.  I Hørvævsmuseets udstilling på det fynske gods Krengerup ses en skættemaskine, der formentlig stammer fra en af de mange små hørmøller der har været på landet. Det kunne være spændende at få maskinen målt op og kopieret til brug for den kommende formidling i Nyråd.

Papirværket: Især har Hans Peder Pedersen 1996: Kilder til nogle Jysk-Fynske Papirfabrikkers historie 1795-1850 været en øjenåbner. Theisens papirværks produktion af ulimet pakpapir (kardus og makulatur) til indpakning var en nicheproduktion der genbrugte lokale affaldsprodukter som slidt tovværk, fiskegarn og klude der blev indsamlet af kludekræmmere (eller lumpekræmmere) De havde ikke rede penge med sig og byttede sig til (omtuskede) kludene mod perler, nåle, farvede bånd og andre småartikler, som kræmmerne havde med sig sammen med autoriserede kludepas udstedt af papirmesteren. Klude til papirfabrikation var en mangelvare også længe efter man begyndte at fremstille papir af træslib (cellulose).

Per Ole Schovsbo

31.8.2019