Møllerne i Vintersbølle og Nyråd – en vandrerute: Nyråd Mølle

 

Tues Banke – Nyråds vindmølle

Fra Hulemosen løber Hulemosebækken ud til Storstrømmen. Engang lå her 5 vandmøller. Vandmøllerne malede korn til mel, valkede tøj (filtede vævet uld), rev papirmasse og pressede olie af raps- og hørfrø. Olien blev brugt til at lave sæbe af.

Nyråd Mølle - vindmøllen på Tues Banke. Huset i forgrunden blev revet ned i forbindelse med bygning af konfirmandstuen i 2004

Kun møllens sidebygning er bevaret til vore dage. I dag er det præstegård for en af præsterne ved Vordingborg Kirke. I 2004 byggede man en konfirmandstue, hvis buede form giver mindelser om den store vindmølle, der lå her.

Omkring 1790′erne manglede der vand til Hulemosegårdens to kornmøller. Johan Peter Schade fik i 1799 kgl. bevilling til at bygge en vindmølle på Tues Banke. Betingelsen var, at der ikke måtte males korn i Hulemosegårdens vandmøller.

Det blev Christian Bastland, der i 1806 fik fornyet bevillingen, der byggede en af Sjællands største vindmøller.

Møllens bestod af en muret underdel med køreport, ovenpå var rundgangen (galleriet). Denne bar overdelen af træ og øverst oppe var hatten med vingerne.

Mølleren brugte galleriet til  at sætte sejl på vingerne og dreje hatten med vingerne ind i eller ud af vinden.

Vingerne var 22 meter i vingefang (fra vingespids til vingespids). Møllen havde fire kværne og et grubeværk.

Grubeværket var placeret nederst i møllen. Kværnstenen var lavet af sandsten, og den kørte så hurtigt rundt, at den nogle gange sprængtes.

En mølle indeholdt ikke kun kværnene, men der var også hejseværk. Kornsækkene blev hejst fra vognporten op på et af de øverste lofter. Herfra blev kornet hældt ned over kværnene, der var indstillet til forskellige korntyper og til at lave forskellige typer mel. Tilsidst blev melet sigtet.

Mølleren havde en toldkop af kobber. Den brugte han til at tage en del af kornet fra sækkene. Det var hans betaling for at kværne kornet til mel.

Efter 1857 blev Hulemosemøllerne igen kornmøller, så vindmøllen fik konkurrence.

Senere blev vingerne erstattet af en motor, der trak mølleværket med kværnene.

Møllen blev revet ned i 1946-47.

Læs hele Per Ole Schovsbos artikel om Møllerne i Vintersbølle/Nyråd