Den selvejende institution Theisens Papirværk

(Vinneckes Papirmølle), Jydevænget, Nyråd, Vordingborg Købstads jorder

22. arbejdsdag 14.10.2016 kl. 10-16

 Se Theisens Papirværk på Facebook!

Jørgen Larsen, Johnny Madsen, Rainer Kronow Petersen, Finn Valther Rasmussen og Per Ole Schovsbo mødtes ved Papirværket for at lægge flere presenninger over taget inden vinter og drøfte mulighederne for at få byggeaffaldet kørt væk, så vi kan komme videre med at undersøge den gamle dæmning og mølledam nord for værket.

 Der ligger meget bølgeeternit på brandtomten af stuehuset nord for værket – men på fotografierne ser det ud som stuehusets tag var tækket med pandeplader, luden mod øst med eternitskiffer – så det må være skuret mod vest der har haft bølgeeternit. Gasflasker, forbrændte bjælker, pandeplader, murbrokker og mindst eet betongulv ses på tomten ud over fundamentet, der består af en syldstensrække måske stedvist forstærket med beton. Der har ikke været installeret vand og el i huset, så der er ingen kloakering, el- og vandledninger i området.

Det vil måske være muligt at aktivere brandforsikringens midler til rydning af brandtomten og bruge de frivilliges deltagelse i projektet til også at få vores byggeaffald fjernet. Støtteforeningen kunne i så fald være entreprenør, men da forsikringsselskabet vil kræve en total rydning af tomten (inkl. fundamenter og rester af murværk), vil opgaven på grund af de vanskelige tilkørselsforhold kræve anvendelse af maskinkraft og professionel arbejdskraft.

 Når den planlagte vej er anlagt fra nord og vest (for fondsmidler), vil den kunne bære en lastvogn, der kan stille et par containere på grunden, som de frivillige vil kunne fylde med byggeaffald. Hermed vil processen kunne lettes betydeligt. Men her afventer vi fondenes tilsagn.

 Da flere mindre huller i taget ikke var dækket, gik holdet i gang med at trække fire af Bjørn Jensens presenninger op over rygningen efter de samme metoder som sidst og opgaven lykkedes fuldstændig. Taget er nu helt tæt og vi kan gå vinteren i møde. Gavlene er ikke tætnet og det samme gælder bindingsværksvæggene, der mangler murværk, døre og vinduer – men presenningerne på taget og den frie ventilation gennem gavle og vægge har medført at husets gulve og løse bygningsdele er nedtørret. Det er en stor fordel for det videre arbejde.

Arbejdet med gulvene fortsatte og vi mener at have fundet omridset af det tegllagte fundament af den første skorsten i huset, der havde et åbent ildsted mod syd (med askegrav?), bilægger mod vest og gruekedel mod nord. Især rummet og gulvet mod nord, hvor den opvarmede bøtte har stået sammen med den store papirpresse volder problemer. Gulvet i rummet er brolagt med marksten og mod øst er der antydninger af en vandrende tætnet med mørtel der går gennem møllens gavlrum mod øst ud i møllerenden. Hvor vandrenden skulle løbe under muren til gavlrummet ligger en stor sten mærket af ild – ligesom der ses sodsværtning på murværket. Har man stillet den varmeenhed her inden den blev placeret i en metalbeholder inde i bøtten for at opvarme papirmassen?  Den var tale om en beholder (af kobber) der rummede varme sten, varmt jern eller glødende kul opvarmet i en pladeovn kaldet blasen (nævnt i brandforhøret 1846). Men den nærmere indretning henstår indtil videre i det uvisse.

Tørreloftets indretning er ved at kunne skitseres bl.a. på grundlag af fotos fra  Ösjöfors Pappersbruk (se nedenfor), hvor der ses faste vandrette tremmer i hvert (eller hvert andet) spærfag sømmet på lodrette stolper. Herpå lægges (langs med huset) lægter, hvorover de våde papirark er lagt ligesom viskestykker på en tørresnor uden klemmer. Det minder lidt om pottemagernes desebrædder hvorpå de stiller det våde lertøj til tørring.

Mølleværket i det østlige gavlrum har formentlig været forankret blandt store sten ligesom vi ser på fotos fra Ösjöfors Pappersbruk (nedenfor), hvor der ikke er støbte fundamenter eller tilsvarende. Vi har sidste gang fundet spor af kalkmørtel, der har stabiliseret de opstablede sten og kanterne af graven til gravhjulet. Det er således mørtelrester, vi skal lede efter for at finde den oprindelige indretning.

Arbejdet med at registrere vinduer og døre og deres farvelag fortsatte og vi mangler kun ganske få døre og vinduer. Det er tydeligt, at noget er fornyet og de nyere døre og vinduer vi har fundet må stamme herfra – selvom de ikke alle har været monteret. Snedkerprofilerne på vinduessprosser og de få bevarede fodlister og gerigter er helt tydeligt skabt ved hjælp af tilfældige profilhøvle, der må give enhver moderne arkitekt mareridt. Især oprivningerne når høvlen har mødt krøllede fibre i træet. Undertegnede har arbejdet med gamle profilhøvle og kan næsten mærke frustrationerne over de fejl som hverken kit eller maling har kunnet skjule.

Der er rester af fyldningsdøre med store fyldninger men de har næppe siddet i papirværket og må stamme fra andre bygninger. Der er en del genbrugsmaterialer i området der som tidligere nævnt forvirrer billedet temmelig meget.

 Vi nåede ikke at få besøg af Niels Riegels, Stensbygaard, som har udført et stort arbejde med at formidle kulturlandskabet og vandmøllerne i Stensby og gjorde klar til præsentationen på søndag, hvor arrangementet Kend din Skov løber af stablen kl. 13-17.

Per Ole Schovsbo

15. 10. 2016