Den selvejende institution, Theisens Papirværk (Vinneckes Papirmølle)

Jydevænget, Nyråd, Vordingborg Købstads jorder

21. arbejdsdag 30.9.2016 kl. 10-16

Se Theisens Papirværk på Facebook!

  Jørgen Larsen, Johnny Madsen, Bjørn Jensen, Rainer Kronow Petersen, Finn Valther Rasmussen og Per Ole Schovsbo mødtes ved Papirværket, inspireret af Generalkvartermesterstabens kort over Nyråd opmålt i 1860, hvor papirmøllen havde overfaldshjul og den gamle tørrelade nord for møllen fra 1834 var omdannet til beboelse. Mølledammen havde i 1860 samme udstrækning, som da møllen havde underfaldshjul (på kortet fra 1833), men det kan jo skyldes at kortet ikke er tegnet helt præcist. Fx mangler der mange af de bygninger ved Blegen, der blev opført ved linnedfabrikkens udflytning i 1852. Mølledammen til Blegen er tegnet todelt, ligesom den var på kortet fra 1833 (se sidste nyhedsbrev).

Grunden til at møllen ikke ses på de officielle kort over området er, at de ældste matrikelkort er opmålt og tegnet ca 1790 /1800 – før møllen blev etableret og de første trykte målebordsblade er opmålt og tegnet efter møllens nedlæggelse ca 1880.

Papirmøllen i 1860 – stuehuset (den tidligere tørrelade) er vist nord for møllebygningen. Mølledammen er den samme som på kortet fra 1833. Kortene er ikke udgivet og derfor ukendt af den brede offentlighed. Geodatastyrelsen.

Vi tog fat på at rense gulvene i møllehusets østlige ende og fandt en del spor – heriblandt kanten af graven til gravhjulet der delvist er lagt i kalkmørtel.  En del af de øvrige sten (også de flade trædesten) er også lagt i mørtel. Der er en del spor i gulvene (en kanal, nogle gangbaner, måske aftryk af inventar) som vi skal have registreret.

Da vi ikke har kunnet tolke resterne af skorstenen, der kun står med to vanger i ca 2 ms højde, fik vi besøg af skorstensfejermester Arne Pedersen, Neble der henviste til sin forgænger Aage Nielsen fra Vordingborg, der også kom til Papirværket. Han havde første gang set Theisens Papirværk i 1968.  Begge  fortalte meget om skorstene og påviste, at vores skorsten var en 18” muret skorsten, bygget af genanvendte brændte mursten meget senere end bygningen fra 1847. Skorstenen havde været fugtig og der havde sat sig løbesod på sydsiden i det blå køkken. Sod i murværket antyder, at skorstenen er revnet og opgivet på et tidspunkt.  Skorstenen ses ikke på kommunens opmåling af bygningen i 1966 – så den må være opgivet efter 1963, hvor skorstenspiben ses på et fotografi.

 På grundlag af brandtaksationerne (1847, 1848, 1861 og 1867) og skorstensfejernes syn har den nyopførte bygnings skorsten fra 1847 trukket en gruekedel (på 1 tdr ca = 140 l) mod nord (rum 2), en bilæggerovn mod vest (rum 6, stuen) og en åben skorsten mod syd (rum 7, køkken) formentlig med askegrav i teglstensgulvet. Senere er skorstenen ombygget mange gange, gruekedlen mod nord er fornyet, men har stået indtil vore dage, bilæggerovnen mod vest blev erstattet af en kakkelovn (vindovn), da man byggede skorstenen om og fjernede det åbne ildsted mod syd og satte et lille støbejernskomfur op i køkkenet, der ved den lejlighed fik betongulv lagt ud over det ældre teglstensgulv, vægge og paneler malet blå – formentlig engang i begyndelsen af 1900-tallet. Da man senere udskiftede stråtaget med eternittag var skorstenen så skrøbelig at man indsatte kraftige støtter i tagstolen (af afbarket gran) og kort efter 1963 var man nødsaget til at kassere skorstenen på grund af revner. Hermed var opvarmningen af bygningen umulig og beboelsen ophørte.

Hvis der har været pigsten under teglstensgulvet i køkkenet, bliver historien lidt anderledes.

 Takket være et udbygget waterpas på stativ fik vi indmålt de relative niveauer på gulvene og fod/tagremme på gavle og langvægge for at se husets skævheder. Målet er at få tegnet et tværsnit af bygningen (med tagstol), der skal vise om bygningens langvægge har samme højde i syd som i nord.

Indretningen af tørreloftet har voldt os en del problemer. Hvis vi kan kombinerer oplysningerne fra brandtaksationen 1837 og 1847 med spor i møllehusets tagværk, kan man have tørret papiret på brædder og lægtestænger lagt (langs med huset) på træknager  sømmet på lodrette stolper mellem hanebånd og loftsbjælkerne. Fru Otterström husker, at loftet på stuehuset (der brændte i 2007) minder om en tobakslade, hvor man trak tobaksblade på snor og hængte dem til tørre. Med andre ord har gavlene også været gennemtrængelig for vinden (1847: halmgavle).

 Snedkerprofilerne på fodlisterne i rum 5 og 6 samt på de ældre vinduers sprosser (fx i rum 1 og rum 5) viser en meget vilkårlig brug af tilfældige profilhøvle – da alle er forskellige. De bevarede vinduesrammer og døre viser også et meget broget billede som bør forenkles ved husets rekonstruktion. En del er formentlig genanvendt fra andre bygninger ligesom det meste af husets tømmer, bindingsværk og mursten. Det betyder, at mange af de spor vi ser på træværket ikke kan fortælle os noget om det nuværende hus’ historie.

Da de dominerende skræpper (rød hestehove eller pestilensurt der blev indført i middelalderen som middel mod pest) er ved at visne på grund af årstiden er det på tide, at vi søger mulighederne for at få ryddet området for affaldet, som vi i næsten eet år har samlet – og da det måske er muligt at køre over marken på det udlagte tracee med en traktor med læsseskovl til en gummivogn eller en container på fast vej, vil oprydningen af brandtomten kunne gennemføres ved samme lejlighed. Med samtykke fra ejeren Michael Sammy Nielsen, vil arbejdet kunne udføres i løbet af næste måned, således at vi kan komme til at undersøge området nord for møllehuset for at finde dæmningen og mølledammen.

Per Ole Schovsbo

1.10. 2016