Theisens Papirværk – Restaurering: 18. arbejdsdag – 5. august 2016

Den selvejende institution Theisens Papirværk (Vinneckes Papirmølle)
Jydevænget - Nyråd Vordingborg Købstads jorder

18. arbejdsdag 5.8.2016 kl. 10-16

Se Theisens Papirværk på Facebook!

Fredag den 22. 7. var gruppen på Tadre Mølle mellem Tølløse og Vester Saaby. Der har været mølle på stedet siden middelalderen, men den nuværende mølle er fra 1840 og undermøllen har formentlig ligheder med undermøllen i Theisens Papirværk, som købmand Theisen i Nyråd sammen med Harry Vennicke ca 1840 havde etableret i forbindelse med det nye overfaldshjul.

Gruppen fik en meget fin oplevelse og kommer snart igen for at lære mere om vandmøllens bygning og teknologi – og den fornemme formidling af områdets natur- og kulturhistorie med vægt på områdets mange vandmøller.

Den 18. arbejdsdag 5.8. 2016 på Theisens Papirværk fik besøg af Poul Andersen, der var barnefødt på møllen i 1950. Det var spændende at høre om personer, område, broer og bygninger – fx om sten- og jordbroen nord for møllehuset (hvor broen nu er opsat), om den spinkle træbro syd for møllehuset der sammen med et træskur på den anden side af bækken ses på fotografiet fra 1963 – og vi har skrevet oplysningerne ind i den historiske oversigt og sendt Poul Andersen både billeder og historie, så han har mulighed for at rette de oplysninger der er forkerte. Vi lever jo af rettelser!

Til arbejdsdagen var mødt Finn Rasmussen, Jørgen Larsen, Rainer Kronow Petersen, Bjørn Jensen og Per Ole Schovsbo. Holdets opgaver var først og fremmest at sikre stedet i forbindelse med den øgede tilgængelighed takket være den fine bro. Et par af de udgravede søgegrøfter mod nord blev derfor dækket til, mens den blottede stenlægning på skråningen øst for gavlen ned til bagløbet og syldstensrækker forblev udækkede. Der blev lagt planer for yderligere afstivning af østgavlen med stålbjælker – som Bjørn Jensen tilfældigt har liggende – projektet bliver gennemført i løbet af næste arbejdsdag, hvor vi også gerne skulle have vores videoovervågning helt på plads.

De tegninger af møllehuset fra 1966 som vi har fået af Teknisk Forvaltning viser, at skorstenen på dette tidspunkt var taget ned – mens et fotografi fra 1963 viser, at skorstenen endnu gik gennem taget. En forstærkning af skorstensstolen i det nuværende tagværk viser sammen med opmålingen af grundplanen, at skorstenen har stået midt i bygningen. Resterne af skorstenen der nu står tilbage antyder et åbent ildsted (eller indbygget ovn) mod nord i det rum, hvor bøtten har stået. Der mangler så meget af skorstenens murværk, at der hverken er spor af røgrør mod syd til evt. komfur og røgrør mod vest til en evt. kakkelovn i stuen.

Murresterne med reparationer og ikke mindst sod og løbesod i muren og på pudsede flader der viser, at skorstenen har haft alvorlige revner og sprækker og derfor formentlig er blevet kasseret og nedtaget. Det må være sket samtidigt med, at den sidste beboer er flyttet fra møllehuset kort efter 1963, da Henning Nielsen overtog stuehuset? En foreløbig afrensning af betongulvet i køkkenet gav omridset af et fundament til et meget lille komfur, der har stået ved skorstens sydside.

Takket være tegningerne fra 1966 og vore egne opmålinger og registreringer kunne vi lokalisere alle døre og vinduer i bygningen. De blev derfor nummeret med plaststrimler og numrene overførtes til de mange løse dele af døre og , der fandtes spredt i området og inde i bygningen. Det var et større arbejde at finde de rigtige stykker. Nogle måtte vi i første omgang helt opgive – men i løbet af nogen tid vil det formentlig lykkes ikke mindst ved hjælp af ældre fotos af bygningen. Heldigvis fandt vi døren til køkkenskabet og de to yderdøre mod syd. Især døren til lejligheden er imponerende med beslag og prydlister. Døren til møllen er mere beskeden.

Lodrette stolper mellem hanebånd og loftsbjælker kan være rester af ophæng til papiret, der skulle tørres. På den ene ses en tynd træliste (½-2 cm) sømmet fast med håndsmedet søm. Der har været 3-4 tilsvarende lister på stolpen, der øverst er forsynet med en lille knægt med et hak, hvis funktion er ukendt. Tilsvarende på stuehusets loft er beskrevet som ophæng til tørring af tobaksblade? Loftsbrædderne er 3 cm tykke høvlet med fer og not – til tider med not og not – rimeligvis samlet med løs fer. Der er derfor ingen lister over samlingerne.Bræddernes bredde varierer.

En lille åbning i facademuren mod sydøst over fodremmen ses på tegningen 1966 og fotografiet 1963. Det kan være en åbning til drivakslen fra hestegangen syd for bygningen.

Lejebukkene i bygningens nordside under loftet kan tænkes at have båret en forlagsaksel af stål med remskive mod øst med drivrem til remskive på mølleakslen – og i vest måske tre remskiver med drivremme til hhv. hollænderen, pressen og bøtten. En aksel fra hestegangen kunne være ført så langt ind i bygningen, at den har kunnet forbindes med forlagsakslen med en drivrem.

Der findes en del litteratur om forholdene på papirværet i Strandmøllen i den periode, hvor Harry Vennicke har været ansat, inden han kom til Hulemoseværkerne og siden til Theisens Papirværk. Her er muligvis oplysninger at hente, som vi kan bruge til tolkningen af vores papirværks indretning og funktion.

For at finde udstrækningen af mølledammen har vi arbejdet med mange forskellige korttyper (fx tekniske kort) og senest den nye hillshade-model, der viser terrænet under bebyggelsen og bevoksningen. Også jordbundskortene vil kunne få betydning – de er optaget i slutningen af 1800-tallet og en serie målebordsblade fra 1830’erne der aldrig er udgivet ligger i Geodatastyrelsen. Vi har bestilt scanning af de vigtigste. Så længe skræpperne er så høje som de er, må vi vente med yderligere undersøgelser i området, men et primitivt nivellement viste, at dæmningen ikke behøver at have været så høj for at kunne føde et vandhjul på 2½ m i diameter.

Per Ole Schovsbo
6. 8. 2016