Theisens Papirværk – Restaurering: 63. arbejdsdag – 17. august 2018

 Den selvejende institution Theisens Papirværk

Jydevænget Nyråd Vordingborg Købstads jorder

 63. arbejdsdag 17.8. 2018 kl. 10-16

 Se Theisens Papirværk på Facebook!

Jørgen Larsen, Rainer Kronow Petersen, Finn Valter Rasmussen og Per Ole Schovsbo mødtes kl. 10 ved Papirværket – mens Bjørn Jensen aflyste på grund af behandling og træning og Johnny Madsen havde tilladt sig at tage på ferie i det fjerne udland. Vi fik til gengæld besøg af Grethe Langesøe Wich, der viste en ung hollandsk cykelfamilie rundt i området og af Povl Hansen, der havde færdiggjort en bog om Køng Firgårde med gården Skovgård og dens vindmølle. Den er resultatet af et stort fortjenstfuldt arbejde, som støtteforening Køng Museum – og dermed Theisens Papirværk – vil få meget glæde af. Umiddelbart lettere fordøjelig var den herlige pladechokoladekage, som Finns Kate Rasmussen kom med på rette tid og sted! Tak for den!

Vejret var herligt. Der kom ikke regn som metrologerne havde truet med og som faldt fx i Næstved allerede tidligt om eftermiddagen. Derfor kunne vi arbejde os igennem dagens program uden forhindringer. Jørgen og Finn arbejdede videre med opslagstavlen og hentede materialer i byggemarkedet. Det bliver et ganske imponerende bygværk af tømmer boltet sammen med bulldogplader med halvtag af brædder et på to.

Rainer og Per Ole arbejdede videre med udgravningen ved møllens østgavl for at finde møllekarmens bundkote – og fandt en række sten der var lagt i mørtel. De er sikkert øverste del af møllerendens støttemur mod dæmningen i nord, hvorpå den træbyggede malerkarm har hvilet.

For at vise noget der ligner har vi sat et fotografi af vestgavlen på Blegens vandmølle  i Vintersbølle ca 1910. Her ses til venstre mølledæmningen med en række stolper der har fastholdt et hegn eller gelænder. I midten af billedet ses en kasseformet malekarm, der hviler på kampesten lagt i mørtel ligesom  ved Theisens Papirværk. Det lader til at der har været et stigbord i selve malekarmen, hvormed man har kunnet regulere  vandmængden ud over slisken til vandhjulet der drejer i malerenden (møllerenden).

Det er med andre ord om at holde tungen lige i munden: en malekarm eller møllekarm er den kanal eller træbyggede rende, der fører vandet fra mølledammen til vandhjulet – mens en malerende eller møllerende er den gravede rende, hvor vandhjulet drejer.

Det er sandsynligt, at mølleren har kunnet regulere stigbordet i møllerenden (åbne og lukke for vandet til vandhjulet) med en bom eller tilsvarende ved den nyfundne dør/lem i østgavlen, som vi omtalte i sidste nyhedsbrev.

Vi forsøgte at finde rester af hængsler eller klinkefald i karmtræet til døren – men der var intet at se – og fodremmen (dørtrinnet) er i øvrigt meget ødelagt.

Det er klart, at vi må efterprøve om det virkeligt er støttemuren i malerenden vi har fundet – selvom det er lidt tæt på afstivningen af gavlen -  fordi det er afgørende for forståelsen af møllens vandværk (møllekarm, stigbord og møllerende) i forhold til vandhjulets størrelse og kapacitet. Graven til gearværket inde i møllen er jo så ødelagt, at vi må finde løsningen på mange spørgsmål i møllerenden.

Da skotten Charles Burd anlagde både Blegens mølle og den første (hør)mølle ved Theisens Papirværk ca.  1800, går vi videre med at finde evt. tilsvarende anlæg på Britiske Øer. Den mærkelige murede grav foran det åbne ildsted i møllehusets køkken søger vi paralleller til på Nationalmuseet i København og måske tager vi en tur til Frilandsmuseet i Lyngby. Finn har været en tur på frilandsmuseet i Maribo og så der huse med døre og vinduer, der ligner vores i huset fra 1846/47 – men ingen grave foran de åbne ildsteder.

Papirværker af tilsvarende type er som nævnt beskrevet af Tekniska Museet i Stockholm  (Ösjöfors Handpappersbruk) men også af John Høgh 1998 i Ny Mølle, bind 3 i en serie om Gamle vestjyske møller. Møllen, der ligger sydøst for Ringkøbing, kan føres tilbage til 1610 under Karsbæk Jomfrukloster. Den blev frikøbt i 1795 af Peder Christensen, der ville fremstille papir. Han kontaktede derfor Johan Drewsens Strandmølle – hvor også vores Harry Wennicke havde lært papirhåndværket – og omdannede Ny Mølle til papirfabrik og fik kgl. privilegium i 1807, mod at han ansatte en udlært papirmager. Det blev Friedrich Carl Steiner fra Randbøl Papirfabrik, der oprindeligt kom fra Sachsen. Man fremstillede forskellige sorter papir af indsamlede klude, tov, reb og gammelt papir efter de gamle primitive metoder (se nyhedsbrev nr 60: Under disse Forhold maatte det fremstillede Papir ogsaa blive tarveligt, navnlig da Kludene ikke blev kogt, og Stoffet ikke bleget. Kludene sorteredes, blev skaaret i mindre Lapper og maledes i en Hollænder med Vaskerindretning. Stoffet kom derefter i Bøtten, der efter Laurids Engelstofts Erindringer (1797), synes at være bleven opvarmet. Arkene blev øste, guskede og afpressede i Poster, rimeligvis i Skruepresser, og tørrede enkeltvis paa Snore paa Tørreloftet for derefter at limes o.s.v. (Hannover og Smith 1934 s 284).  På Ny Mølle fremstilledes ud over skrivepapir også karduspapir (til karduser, fx til tobaksfabrikkerne) og makulatur (blødt indpakningspapir) skriver J. C. Hald 1833: Ringkjøbing Amt s 273.

For at komme nærmere den formidling af papirfremstillingen på Theisens Papirværk, som vi helst skulle kunne i løbet af efteråret, tog undertegnede kontakt med Bruunshaab Papfabrik ved Viborg, der imidlertid ”kun” fremstiller papsorter som fx fiberpap efter gamle fabriksmetoder. Silkeborg Papirmuseum under Silkeborg Museum demonstrerer den enkle metode til fremstilling af bøttepapir og Tanja Lund Evers vil meget gerne arrangere en åbningsdag med en papirmester for gruppen fra Vordingborg, selv efter museet er lukket ned i vintersæsonen. Tanja henviser i øvrigt til bøger om papirfremstillingens historie skrevet af Keld Dalsgaard.

 

Per Ole Schovsbo

20.8.2018