Theisens Papirværk – Restaurering: 60. arbejdsdag – 6. juli 2018

Den selvejende institution Theisens Papirværk

Jydevænget Nyråd Vordingborg Købstads jorder

60. arbejdsdag 6.7. 2018 kl. 10-15

 og møde med arkitekterne Arp og Nielsen den 10.7. 2018 kl. 10.

Der indkaldes til pressemøde efter sommerferie på Theisens Papirværk

Se Theisens Papirværk på Facebook!

Jørgen Larsen, Rainer Kronow Petersen, Johnny Madsen, Lars Lyngskov og Per Ole Schovsbo mødtes kl. 10 ved Papirværket – mens Bjørn Jensen kom lidt senere. Vi fik besøg af Birgit Strand og en interesseret nabo med sit barnebarn og vi kunne se, at der siden sidste arbejdsdag har været besøg af unge mennesker, der selv ruller deres filtercigaretter og drikker dåseøl – men skaderne var ikke så store, men vores fælles formue øges takket være dåsernes pant. Men…

Vi glædede os over bevillingen på 100.000 kr. af LUP-midlerne i Vordingborg Kommune, anbefalet af Lokalrådet i Nyråd, som sammen med bevillingen fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond gør det muligt for arkitekterne Jesper Herbert Nielsen og Peter Hansen at udarbejde et forprojekt til møllehusets restaurering. Det er en kommunal og lokal anerkendelse af projektet, som vi er meget glade for.

Jørgen Larsen meddelte at tinglysningen nu er gennemført og at værkets postadresse er Vintersbølle Skovvej 52. Jørgen fortalte, at vi har fået lov til at opsætte et muldtoilet men mangler at få byggetilladelse til toilethuset.

Arbejdsgruppen diskuterede derefter oplægget til restaureringen af møllehuset på baggrund af opmålingen og beskrivelsen af bygningen – idet husets kommende funktion skal ses i sammenhæng med formidlingen og brugen af Mølleruten, Beværterhuset og Blegen i Vintersbølle. Samarbejdspartnere er derfor Petersgaard Skovdistrikt, Lokalhistorisk Foreningen for Vintersbølle/Nyråd, Museumsforeningen Sydsjælland og Møn og Vordingborg Kommune.

Gruppen foreslår, at huset udvendigt kalkes hvidt over stok og sten med jurakalk. Indvendigt kalkes møllen (vægge og lofter) med jurakalk – og i de øvrige rum kalkes væggene – mens lofterne indtil videre er ubehandlede. Overalt males træværket mosgrønt og døre og vinduer standardiseres. Taget foreslås tækket med tagpap. Fire af rummene slås sammen til to for at give plads til formidling og undervisning.

Indtil videre nedprioriteres anlæggelsen af vejen, fordi man kan transportere maskiner og affald over marken gennem de led, som kommunen har etableret.

Herefter gik vi i gang med at fjerne cementlaget ovenpå teglgulvet i køkkenet for at finde flere rester af den åbne skorsten. Vi har tidligere fundet en ret stor rektangulær grav bygget af teglsten i gulvet foran den åbne skorsten – der kan være en form for askegrav – men skorstenens kampestensfundament havde vi ikke fundet. Gulvets niveau stiger fra indgangsdøren frem til skorstenen og det kunne antyde, at der her ligger kraftige fundamentsten under gulvet. Under cementlaget ligger teglstenene i fint (vindbåret?) sand ovenpå kampesten af samme type, som vi ser i møllens gulv (rum 1). Stenene var mørke, øjensynligt sodsværtede. Teglstensgulvet blev fotograferet og opmålt. Det kraftige kampestensgulv både i køkkenet og i møllen må stammer fra det gamle møllehus (før 1846), mens teglstensgulvet er lagt i det nye møllehus. Askegraven og antydninger af vanger til et åbent ildsted i teglstensgulvet må derfor være det vi arbejder videre med i genopbygningen.

Ved næste arbejdsdag opsætter vi en galge til skilt om vores projekt, organisation, samarbejdspartnere, sponsorer og bevillinger – samt rimelige ordensregler.

I mødet hos Arp og Nielsen tirsdag den 10.7. 2018 kl. 10-11.30 deltog fra Theisen: Lars Lyngskov (formand for Den selvejende institution), Jørgen Larsen og Per Ole Schovsbo mens Inga Halldorsdottir (formand for støtteforeningen) måtte melde afbud. Fra Arp og Nielsen: arkitekterne Peter Hansen og Jesper Herbert Nielsen. Den selvejende institution Theisens Papirværk er bygherren og bevillingerne på sammenlagt 200.000 kr. sætter arkitekterne i stand til at udarbejde et forprojekt med budgetter senest medio november, hvorefter der kan søges midler til restaureringen. Referatet af arbejdsholdets møde på arbejdsdagen 6.7. blev overdraget arkitekterne til faglig overvejelse ligesom alle tegninger, beskrivelser og fotografier som vi har udarbejdet siden projektets begyndelse. Fremover er arbejdsgrundlaget arkitekternes tegninger og beskrivelser. Det egentlige restaureringsarbejde, der vil tage nogle år, opdeles i etaper efter arkitekternes skøn. Arkitekterne påpegede, at genbrug af de originale materialer er af stor betydning for at bevare så mange autentiske spor fra bygningens lange historie som muligt. En særlig udfordring er genetableringen udgravningen til møllerenden og vandhjulet ved østgavlen. Der kræves en særlig afstivning af gavlen indtil den er stabiliseret og en solid afspærring af området for at forhindre faldulykker.

Der er mange detaljer i forbindelse med mølleværkets og papirværkets indretning som arbejdsholdet fortsat undersøger med inspiration fra Ösjöfors pappersbruk, dokumenteret af Tekniska Museet i Stockholm. En vigtig tekst der beskriver små danske papirværker stammer fra Christian Drewsen, Strandmøllen, far til Harry Wennickes, læremester følgende i 1789 i anledning af at  papirmøllerne var i konstant nød for at skaffe tilstrækkeligt med linnedklude: ”Fiskegarn, Tovværk og uldne Lapper maatte erstatte det manglende. Med disse ringe Hjælpemidler er man nødt til at bortdrive en god Del af Aaret for at beholde Arbejderne, til noget bedre bød sig… I Almindelighed ere de Klude, som her leveres, over al Forestilling urene og slet behandlede. Besynderligt maa dette beklages ved de kjøbenhavnske, som dog kunde og burde være de bedste. Saadan Omgang, som med dem bruges, er uhørt til alle Tider og alle Steder, hvor Papir gjøres. Skulde Fremmede kunne forestille sig, at disse Hovedstadens Materialer maa for største Delen søges og opgraves paa Opfyldningspladserne igennemtrukne af Gadeskarn og halvtforraadnende.” Under disse Forhold maatte det fremstillede Papir ogsaa blive tarveligt, navnlig da Kludene ikke blev kogt, og Stoffet ikke bleget. Kludene sorteredes, blev skaaret i mindre Lapper og maledes i en Hollænder med Vaskerindretning. Stoffet kom derefter i Bøtten, der efter Laurids Engelstofts Erindringer (1797), synes at være bleven opvarmet. Arkene blev øste, guskede og afpressede i Poster, rimeligvis i Skruepresser, og tørrede enkeltvis paa Snore paa Tørreloftet for derefter at limes o.s.v. (Hannover og Smith 1934 s 284).

Som repræsentanter for arbejdsgruppen, støtteforeningen og den selvejende institution er udpeget: Lars Lyngskov, Inga Halldorsdottir, Jørgen Larsen (kasserer) og Per Ole Schovsbo (arkæolog).

Efter sommerferien indkaldes sammen med arkitekterne til pressemøde på Theisens Papirværk hvor projektplanerne fremlægges for offentligheden.

Næste arbejdsdag er fredag den 20. 7. 2018 kl. 10-16

Per Ole Schovsbo

10.7. 2018