Theisens Papirværk – Restaurering: 20. arbejdsdag – 16. september 2016

Den selvejende institution Theisens Papirværk, (Vinneckes Papirmølle)

Jydevænget, Nyråd, Vordingborg Købstads jorder

20. arbejdsdag 16.9.2016 kl. 10-16

Se Theisens Papirværk på Facebook!

 Sensommerdagen den 16.9. mødtes Johnny Madsen, Bjørn Jensen, Rainer Kronow Petersen og Per Ole Schovsbo ved Papirværket, inspireret af Generalkvartermesterstabens kort over Nyråd opmålt i 1833, der viser mølledammens udstrækning i det år, hvor møllen ændres fra en stampemølle (hørmølle) til papirmølle. Møllen havde da underfaldshjul, som har udnyttet vandkraften ringere end det overfaldshjul, der nogle år senere blev opsat af købmand Theisen. På den anden side af vejen (sydvest for møllen) ses resterne af den nordligste del af mølledammen til Blegen der ifølge kortet fra 1833 har haft sit eget stemmeværk. Vi ledte efter stedet men fandt det ikke. Den fulde udbygning af Blegen (og mølledammen) gennemføres efter 1851, da Køng Fabriks værksteder og boliger flytter til Vintersbølle.

Stampemøllen (hørmøllen) i 1833 der samme år ombygges til papirmølle (Theisens Papirværk)

Vejbroen over bækken sydvest for papirværket er opført af kampesten og udkløvede granitplanker med moderne overstøbning af beton. En undersøgelse af skelgrøfter, stendiger, veje og broer i området støttet af matrikel- og skovkort ville give mange oplysninger om parcellerne, skovrejsningen i slutningen af 1700-tallet og områdes tilgængelighed – og fx forklare de mærkelige aftaler der omkring 1810-20 blev indgået mellem Ryberg (Blegen) og Lind (Hulemose værkerne) om vejret og vendepladser. Sådanne undersøgelser kunne udføres sammen med skolebørn efter aftale med Petersgård Skovdistrikt så de fik mulighed for at lære området at kende.

 Vi forsøgte at fjerne betondækket fra teglstensgulvet i køkkenet (rum 7), men betonen var så stærk, at teglstenene gik i stykker. Sammen med det blåmalede skab af profilbrædder og den blå bemaling af den nederste del af væggene er betongulvet sikkert lagt i 1930’erne, måske samtidigt med at skorstenen er bygget om.  Askegraven i teglstensgulvet, som vi fandt under betonen i løbet af den 19. arbejdsdag, kunne stamme fra et ældre åbent ildsted (OBS mangler referaterne af skorstenssynene, hvor findes de?).

Arbejdet med at afrense pigstensbrolægningen i mølle (rum 1) fortsatte i den sydlige del og der fremkom mønstre som vi skal have målt op, når vi også får den nordlige del afrenset. Her ses en kanal (øst-vest) langs en række flade sten. I belægningen har vi tidligere set spor af lodrette stolper – men mangler tilsvarende spor i loftsbjælkerne. Her ses kun spor af en forlagsaksel formentlig til skiver med remtræk – der kan stamme fra kornmøllens tid, som vi har nævnt i et tidligere nyhedsbrev.

De indre skillerum har voldt os en del kvaler, fordi de ikke følger bygningens rektangulære plan og i visse tilfælde heller ikke bjælkelaget (fx muren mellem rum 1 og 2). Undertegnede har derfor i flere omgange taget ekstra mål for at få skillerummene på plads på tegningen. Skillerummene (og skorstenen) står på syldsten, der kan være ældre end den nuværende bygning fra 1847 – og indretningen kan således afspejle den stampemølle vi ser på kortet fra 1833. Synspunktet bekræftes delvist af gulvene der afgrænses af syldstenene. Der er bræddegulve i beboelsesrummene 5 og 6, teglgulv i rum 7 og stengulve i resten, måske dækket af yngre lerlag/gulv i rum 3 og 4.

Farvelagene på indre og ydre vægge er ved at blive fastlagt. Ydervæggene oprindeligt været kalket over stok og sten i farverne (indefra) rødokker, gulokker og 5 hvide lag. Senest (efter 1963) er bindingsværket tjæret sort mens murværket er hvidkalket. Vinduer og døre har for det meste været malet grønne på den udvendige side – i visse tilfælde blå. De indre farvelag er mere broget i de forskellige rum. Rummene 5 og 6 har tilmed været tapetseret med et mørkt tapet, som vi tidligere har fået dateret på Nationalmuseet til 1930-1950. Da det er klæbet på bløde celotexplader i rum 5, må det være udført senest i begyndelsen af 1960’erne, da produktionen af pladerne ophørte ca 1965.

Døre og vinduer nummereres og beskrives (mål, konstruktion og farvelag). Der er kun fundet gerichter til dør 4 (mellem rum 3 og 4) – og det bekræfter at rum 3 har været renere end de øvrige – formentlig fordi bøtten til papirmassen har stået her.

 Bjælkelaget blev opmålt og vi fortsætter med at måle knægte, bolthuller og spor af lejebukke og andre maskindele.

Selvom der opsættes videokamera til overvågning af bygningen, er der hjemtaget en del beslag, prøver af munkesten, inventar, drivrem af læder mm i depot hos undertegnede, for at sikre at de forskellige vidnesbyrd om husets historie ikke forsvinder.

Litteratur, kort, fotos, opmålinger og beskrivelser vil efterhånden indgå i et ordnet arkiv, indtil materialet kan lægges ud på en fast hjemmeside.

Per Ole Schovsbo

18.9. 2016