Den selvejende institution Theisens Papirværk

Jydevænget Nyråd Vordingborg Købstads jorder

  61. arbejdsdag 20.7. 2018 kl. 10-13.30

 Se Theisens Papirværk på Facebook!

Sjællandske bragte 16. juli en meget fin artikel om vores projekt i anledning af LUP-bevillingen og det er vi meget glade for.

Jørgen Larsen, Rainer Kronow Petersen, Finn Valter Rasmussen, Johnny Madsen og Per Ole Schovsbo mødtes kl. 10 ved Papirværket – mens Bjørn Jensen aflyste på grund af sygdom.  Der havde ikke været ubudent besøg og vi så et stort rødt egern kravle rundt i trækronerne. Det var meget varmt og så tørt, at jorden var stenhård. Vinbjergsneglene trak sig ind i skyggen af skræpperne og bækken havde lukket helt ned for vandet. Godt man ikke var møller med et tørstigt vandhjul – så det er forståeligt at man på Theisens Papirværk også havde forberedt opstillingen af en hesteomgang der kunne drive værket uden vand i bækken.

Vi diskuterede arkitekternes arbejde med forprojektet der både skal respektere bygningens arkitektur og bygningshistorie – og muliggøre aktiviteter i sammenhæng med Beværterhuset og formidlingen af Møllerutens industrihistorie der faktisk er lidt indviklet.

Møllernes historie

Kort fortalt blev den store hollandske vindmølle i Nyråd godkendt af kongen i 1799 men først opført af Hulemoseværkernes daværende ejer, Christian Bastland i 1806. Den fik eneretten på kormalingen i området og derfor blev ejendommens to kornvandmøller (og en stampemølle) solgt til kaptajn Jens Lind, der ombyggede dem til industrimøller: Hulemosemøllen (Landevejsmøllen nr. 1) blev oliemølle (og sæbefabrik) og Havemøllen (nr. 2) stampe- og grynmølle. Den nederste Mølle (nr. 3) var 1720 opført som stampemølle og kunne derfor fortsætte sin drift med at stampe vadmel og meget andet.

Omkring 1800 – samtidigt med at den store vindmølle i Nyråd blev godkendt, opførte Køng Fabriks blegemester Charles Burd to vandmøller i nærheden: en hørmølle (nr. 4) og et blegeri (nr. 5).

1810 blev Den nederste Mølle (nr. 3) ombygget til papirmølle hvor man skulle fremstille papir af halm efter moderne metoder – men projektet mislykkedes. 1826 forpagtedes værket af papirmester Harry Wennincke (der boede på Hjortholm) og han fremstillede kludepapir på møllen indtil 1833, hvor han forpagtede hørmøllen (nr. 4) der på det tidspunkt var ejet af skibskaptajn A. A. Raubjerg, og ombyggede den til en papirmølle. Den lå på en mark, som i 1835 blev købt af købmand Frederik TheisenMog møllen fik navnet Theisens

Papirværk. Nederste Mølle (nr. 3) fortsatte imidlertid papirfabrikationen i konkurrence med Wennicke indtil den brændte i 1848 og ikke senere kom i drift. Grunden var sikkert at Havemøllen (nr. 2) i 1837 også var blevet indrettet til papirfabrikation der tilsyneladende først ophørte da den blev ombygget til kornvandmølle i 1854.

Der har med andre ord været eet papirværk i drift i området fra ca. 1810 til 1833, to værker fra 1833 til 1854 og eet værk fra 1854-1876. Værkerne har ikke produceret skrive- og trykpapir, men pakpapir (kardus og makulatur) af klude, gammelt barket tovværk og fiskegarn af hamp fra lokalområdet. Det er sikkert derfor at møllernes ejerrække omfatter mindst to skibskaptajner. Der må have været rigeligt med råmateriale fra det lokale kystfiskeri og den store sejlskibshavn i Vordingborg – for ikke at glemme lindedvæveriet (Køng Fabrik) der 1851/52 flyttede til Vintersbølle (møllen nr. 5). Det må have givet en del brugbart linnedaffald.

Undervisning/formidling

Det er klart, at vi skal kunne fortælle industrihistorien i og ved Theisens Papirværk og derfor er det fristende at indrette møllehuset til (fattig) møllebolig, hørmølle, papirværk og kornmølle – men også med mindre værksteder der demonstrerer fx oliepresning, sæbesydning, rebslagning og grønne teknikker som havebrug, pasning af frugtbuske, pileflet, fremstilling af lindebast, plukning af svampe og spiselige bær og urter, opgravning og bearbejdning af råler til lersløjd huggehusarbejder. Man kunne eksperimentere med forskellige former for vandkraft (forskellige typer vandhjul og turbiner – som på Tadre Vandmølle). Fortællinger om skovens, markens og bækkens produktion og plante- og dyresamfund – hvorledes hegnede man skoven og markerne med diger og grøfter i 1700-tallet? – hvad er naturgenopretning?

Vi vil arbejde videre med planerne for husets og områdets muligheder sammen med bla. Lokalhistorisk forening for Vintersbølle/Nyråd og fx tage på ekskursion til Papirmuseet i Silkeborg for at lære formidling af papirfremstillingen.   Samtidigt vil vi anvende tiden indtil efteråret, hvor arkitekterne er færdige med forprojektet med at undersøge møllerendens placering og dens bundkote, evt. rester af bygningen til hestegangen, opretningen af den stensatte grav i møllen, mm. og fortsætte med vores muldtoilet og tavle med planer, sponsorer, fonde og ordensregler. Næste arbejdsdag er fredag den 3. august kl. 10-16 – men en udvalgt skare henter stillads til Theisen hos Bjørn Jensen i Lille Røttinge på onsdag kl. 13.

I øvrigt mangler vi fliser 40×40 cm og et par m3 sand til at lægge dem i. Netop nu er det muligt at køre over marken med lastvogn og vi arbejder på at få problemet løst. Det ville også være godt hvis vi kunne få fældet nogle nåletræer i nærheden af det kommende muldtoilet og arbejde lidt mere med områdets bevoksning. Folk med motorsave er velkomne!

Per Ole Schovsbo

21.7. 2018