Planterne: Lysesiv

Lysesiv

Lysesiv er en almindelig sivart i Danmark. Den vokser på enge, ved søbredder og på brakmarker. Dens frø kan bevare spireevnen i flere år.

Planten er flerårig. Den har kraftigt tueformet vækst med indtil 1 meter lange, stift oprette skud.

Lysesiv blomstrer i juni-august. Blomsterne er samlede i en lille stand, der ligner små kugler. Blomsterstanden er sidestillet på den yderste tredjedel af skuddet. De enkelte blomster er meget små. Blomsterne vindbestøves.

Frugterne er skinnende brune kapsler med mange frø. Frøene bliver klæbrige, når de bliver fugtige og spredes ved at hænge i forbipasserende fugle, dyr eller mennesker.

Lysesiv er meget udbredt på græsningsarealer, da dyrene undgår planten på grund af dens stride karakter. Planten er desuden næringsfattig.

Både stængler og blade indeholder en luftfyldt marv. Denne marv kan pilles ud i lange stykker og har været brugt som væger i lys – heraf navnet lyse-.

Historien

Marven fra lysesiv blev brugt som væge i tranlamper. Tran er smeltet fedt fra dyr og blev tidligere brugt i lamper, som vi i dag bruger stearin og lampeolie. Marven er porøs, fyldt med lufthuller, så den kan suge fedtet op. Lysesivets marv er en bedre væge end bomuldsvægen, da den ikke bruger så meget brændstof, og er desuden gratis.

Det var børnenes arbejde at samle lysesivene, og det var ikke kun marven, der blev brugt. De seje strå blev brugt til at flette kurve, reb og måtter.

Anvendelse

Vægen – den ene halvdel af sivet skrælles af. Herefter skubbes marven ud med neglen. Man kan evt. lade en lille strimmel af det grønne sidde som stiver på vægen.

Lampen – form en lille skål af ler og lav en lille tud i den ene side.  Fyld lampen med alm. madolie. Rul vægen sammen i bunden af lampen og træk herefter den ene ende op gennem tuden. Tænd lampen.

Æble/appelsin/kartoffellampe – lampen kan også laves af en skål formet ved at udhule en frugt. Hæld olie i den udhulede frugt og tænd lampen. Hermed spredes en duft af frugten.