Om os / Kontakt: Retningslinjer for brug af Beværterhuset

Beværterhuset drives i et samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd

Formål:

–         At udbrede kendskabet til Vintersbølle og Nyråds Historie

–         At bevare væverhuset/beværterhuset i Vintersbølle Skov samt gøre det tilgængeligt for grupper med interesse i egnens historie og natur

Foreningsarrangementer (åbent i Beværterhuset):

–         Det er foreningens medlemmer der holder åbent

–         Kaffe og kage koster 25 kr. for voksne og 10 kr. for børn

Henvendelse fra andre foreninger, private og virksomheder:                                                       

–         Beværterhuset kan ikke lejes af private, foreninger og virksomheder, men man kan få lov at holde et arrangement hvor Beværterhuset formidles af foreningen.

–         Når der er forespørgsel på brug af Beværterhuset kontaktes formanden eller kassereren, da der skal udfærdiges en regning.

–         Der kan ikke holdes arrangementer i Beværterhuset, uden foreningens medlemmer er til stede og har ansvaret for arrangementet.

Nøglebrugerne

–         Nøglebrugere betaler 500 kr. pr. år

–         Se folder for nøglebrugere.

Priser for foreninger, private og virksomheder:

–         Besøg i Beværterhuset med kaffe og kage. Der betales 100 kr. for at åbne huset og holde åbent samt 25 kr. pr. deltager for kaffe og kage.

–         Guidet tur (foredragsholder) med afslutning i Beværterhuset med kaffe og kage. Der betales 500 kr. for at åbne huset og holde åbent samt 25 kr. pr. deltager for kaffe og kage. Tillæg for opstilling med blegefolk 300 kr.

–         Arrangement ved Beværterhuset som f.eks. et bryllup, betales 500 kr. for at åbne huset og holde åbent samt 25 kr. pr. deltager for kaffe og kage.

Skulle der komme forespørgsel om andre typer arrangementer kontaktes formanden  eller bestyrelsen. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde vurdere om arrangementet er foreneligt med formålet.

Regninger:

Kassereren udfærdiger en regning.

Beværterhuset kan ikke bookes, da det som udgangspunkt er åbent for alle. Det betyder, at hvis foreningen har et arrangement, nøglebrugerne eller andre er i huset, vil det altid være muligt at komme ind og se huset og læse plancherne.

Retningslinjerne evalueres af bestyrelsen mindst hvert andet år og priser justeres eventuelt.

Vedtaget den 25. oktober 2021 i bestyrelsen.