Kend din skov - Vintersbølle Skov

Kend din skov – Vintersbølle Skov

Kend din skov – Vintersbølle Skov.
Dato Søn. d. 16. oktober 2016
Tidspunkt kl. 13 til 17
Beskrivelse Vintersbølle skov indeholder kultur, historie og smuk natur og danner ramme om en masse foreninger og klubbers aktiviteter. Vi vil gerne udbrede kendskabet til disse og inviterer derfor til ‘Kend din skov’ arrangement.. En slags åben hus i skoven hos alle de foreninger, klubber og andre, der er knyttet til skoven.

  • Vandløbstur: Jimmi vil stå for en guidet tur langs vandløbet Fladbækken/Vintersbølle Bæk ned ved Fladbækken syd for Mønsvej, forbi Hulemosesøen og til Vintersbølle Overdrev og vandløbet ved Theisens Papirfabrik. Jimmi vil fortælle om ørreder i vandløbet og om vandløbsrestaureringen.
  • Mølleruten: Inga står for en guidet tur af mølleruten med start fra p-plads ved Kulsbjerg Skole.
  • Ved Theisens Papirfabrik i Vintersbølle Skov vil naturvejleder Elise tage imod folk, der kommer forbi og guide i bestemmelse af smådyr i vandløbet. Vi kigger på smådyrene i vandløbet og undersøger vandløbets kvalitet.
  • Theisens Papirværk: Per Ole fra Theisens Papirværk vil fortælle om historien og projektet.
  • Beværterhuset: Lokalhistoriskforening holder åben hus. Her vil der blive solgt kaffe og kage til 20 kr. og fortalt om historien.
  • Blegen: Gunhild vil vise og fortælle om processen omkring blegning. Anne-Marie vil fortælle om historien omkring Beværterhuset og Blegen sammen.
  • Skovhytten FDF: Hvis vejret tillader det vil der være mulighed for at prøve at sejle i kano (Henrik S, Julie og Frank). Hytten vil være åben for info vedr. FDF. Der vil være bål med mulighed for at købe pølser og brød og bage snobrød.
  • Kong Valdemars plads: Her vil der være en fortælling kl.14.00 og 15.30. En fra lokalhistoriskforening står for dette.
  • Dehnshytten, Sjølund: Her vil DDS Sjølund være og lave nogle aktiviteter ved vandløbet.

Der vil være officiel start ved de to parkeringspladser ved hhv. det tidligere Vintersbølle Hospital, for enden af Vintersbølle Strand og Kulbjerg Skole, Nyråd Afd., Bakkebøllevej 6, 4760 Vordingborg. Mellem kl. 13 og 14 vil frivillige tage imod folk ved p-pladserne, uddele kort over aktiviteterne og guide folk ned i skoven.

Arrangører: Kulsbjerg Skole, Nyråd Lokalråd, Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd, Theisens Papirværk, FDF Ørslev-Vordingborg og Vordingborg Kommune