![\"\"](\"http:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/07\/Vejbred-105_450x600.jpg\" "\\"Vejbred")
<\/a>Glat Vejbred<\/p><\/div>\n
Vejbred er en meget almindeligt forekommende plante i vejkanter, gr\u00f8ftekanter og gr\u00e6sarealer, hvor der er lav lys\u00e5ben vegetation, og hvor f\u00e6rdsel slider plantev\u00e6kst ned.<\/p>\n
I Danmark forekommer 6 forskellige arter af vejbred, mens der er ca. 220 arter i hele verden. De mest almindelige arter i Danmark er glat vejbred, lancetbladet vejbred og strandvejbred.<\/p>\n
Vejbred er en fler\u00e5rig urt. Planten bliver indtil \u00bd meter h\u00f8j.<\/p>\n
Vejbreds blade har 5-8 langsg\u00e5ende strenge, som er temmelig seje. De g\u00f8r bladende s\u00e5 st\u00e6rke, at de ikke slides af megen trafik. Bladende sidder i grundstillet roset, hvorfra de lange bladl\u00f8se blomsterst\u00e6ngler udg\u00e5r.<\/p>\n
Blomsterne er sm\u00e5 og gr\u00f8nne p\u00e5 lange aks. Blomsterne vindbest\u00f8ves.<\/p>\n
Fr\u00f8ene er yndede som fuglefr\u00f8 til undulater og kanariefugle. Fr\u00f8skallen forslimer i forbindelse med vand og bliver kl\u00e6brig. Fr\u00f8ene kan derfor sidde fast under skos\u00e5ler.<\/p>\n
Historien<\/h3>\n
Fr\u00f8enes kl\u00e6bende effekt har givet den det latinske navn, planta, der betyder fods\u00e5l \u2013 eller indianernes navn \u201dden hvide mands fodspor\u201d, idet planten har spredt sig fra Europa og ud i verden, hvor den hvide mand kom frem. Vejbred dukkede op i Danmark i stenalderen for n\u00e6sten 4.000 \u00e5r siden med de f\u00f8rste dyrkede marker, og er i tidens l\u00f8b anvendt i folkemedicinen.<\/p>\n
Folkemedicinen<\/h3>\n
Vejbred har v\u00e6ret kendt for sin helende virkning og har v\u00e6ret brugt mod bet\u00e6ndelsessygdomme (inflammation), bi-, hvepse- og n\u00e6ldestik, forbr\u00e6nding, snits\u00e5r, s\u00e5rheling, eksem, infektion ved s\u00e5r, udsl\u00e6t, bl\u00f8dninger, fork\u00f8lelse, lungesygdom, bylder, h\u00e6morider og sygdom i \u00f8jet. Vejbred indeholder en lang r\u00e6kke virksomme stoffer: Garvesyre, slimstoffer, aucbosid \u2013 et glykosid, der modvirker bakterier, allantoin, der stimulerer celleopbygning, xantofyl, kiselsyre og zink. Af vejbred kan bladende bruges til te, s\u00e5romslag og olie til behandling af tynd og \u00f8delagt hud.<\/p>\n
Anvendelse<\/h3>\n
Vejbred kan ogs\u00e5 anvendes som gr\u00f8ntsag i den almindelige husholdning.<\/p>\n
De unge blade kan bruges som gemyse med sm\u00f8r eller margarine og f.eks. et stykke koldt, kogt k\u00f8d eller fl\u00e6sk.<\/p>\n
Vejbredstuvning skulle ogs\u00e5 v\u00e6re velsmagende. Bladene renses godt i flere hold vand, koges til de begynder at blive m\u00f8re, tages op og hakkes med kniv. Bag en hvid sauce op af sm\u00f8r, mel og m\u00e6lk, fortynd eventuelt med lidt af kogevandet, og heri r\u00f8res de hakkede vejbredblade. Til sidst smages til med salt og peber.<\/p>\n
Man kan ogs\u00e5 lave \u00bbvejbred-boller\u00ab, idet de kogte og hakkede vejbredblade r\u00f8res sammen med kolde, pressede kartofler samt krydderier. Hertil s\u00e6ttes mel og \u00e6g. Bollerne koges i let saltet vand og serveres med sauce, hvid eller brun. N\u00e5r bollerne er kolde, kan de vendes i \u00e6ggehvide og rasp og steges.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Glat Vejbred Vejbred er en meget almindeligt forekommende plante i vejkanter, gr\u00f8ftekanter og gr\u00e6sarealer, hvor der er lav lys\u00e5ben vegetation, og hvor f\u00e6rdsel slider plantev\u00e6kst ned. I Danmark forekommer 6 forskellige arter af vejbred, […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":344,"menu_order":10,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-347","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/347","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=347"}],"version-history":[{"count":32,"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/347\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":430,"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/347\/revisions\/430"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/344"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.bevaerterhuset.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=347"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}